Din nye italienske restaurant på Østerbro

Sugo er en ny italiener på Skt. Jakobs Plads på Østerbrogade. God vin, hjemmelavet pasta og ærlige italienske egnsretter – i en uhøjtidelig ramme, hvor man kan komme forbi til en hurtig frokost, en spritz i eftermiddagssolen eller en længere middag med dem man holder af.

Hver dag laves pastaen fra bunden ude i selve restauranten. Forbipasserende på Østerbrogade kan følge med i håndværket gennem vinduet.

Et menukort fra Piemonte til Sicilien

Hos Sugo bevæger menukortet sig på tværs af Italiens regioner. Fra agnolotti del plin med reduceret Barolo-sauce i nord til siciliansk arancini i syd. Cotoletta alla milanese, romersk pinze og napolitansk montanarina får plads ved siden af antipasti og friskpasta, der er nemme at dele.

Køkkenet ledes af de italienske kokke Raffaele og Simone, der bringer både originalitet og hverdagserfaring fra det italienske køkken med sig. Resultatet er retter, der lige så naturligt fungerer til en hurtig frokost som til en længere aften.

Sugo - italiensk restaurant på østerbro - menu

Plads til selskaber, fester og længere middage

Skal du fejre en fødselsdag, samle kollegerne eller bare invitere venner til en lang aften, har vi plads til dig. For større grupper fra 9 personer kan du sende en forespørgsel direkte. Vil du have det helt for jer selv, har vi også et intimt private dining-lokale i kælderen til mere lukkede selskaber.

Sugo på østerbrogade - italiensk restaurant